Et bjerg

Et bjerg er en stor bakke

Et bjerg er en stor bakke. De kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Det er omdiskuteret, hvilke kriterier, der gælder for, at en bakke kan kaldes et bjerg. Men der er i vore dage almindelig enighed om, at ingen bakker i Danmark kvalificerer sig til titlen, selvom de har et navn, hvor ordet bjerg indgår. I Encyclopædia Britannica er et krav en minimumshøjde på 610 meter.

Relativt nye bjerge er dannede ved forskydninger i jordskorpen og kendetegnes som store bakker med smalle kløfter. De midaldrende bjerge har brede dale, der er fyldt op med grus og sten. Helt gamle bjerge er klippeknolde, hvor kun det hårdeste står tilbage som øer på en slette - f.eks. mesa eller plateau. Det vil sige, at kløfterne gradvis bliver til dale, som bliver bredere, som vokser sammen til sletter, efterhånden som bjergkammene forsvinder.

Det højeste bjerg i verden er Mount Everest (Nepal), mens det højeste i Europa er Mont Blanc i Alperne.